Grønland er på nogle måder et fotografisk overeksponeret land – men det er ikke alt i Grønland, der er gennemfotograferet. Jeg opdagede allerede ved mit første besøg i Sydgrønland i 1991, at der er betydeligt flere havedyrkere end fangere i Grønland – tydeligvis uden at hverken besøgende eller de fleste grønlændere har bemærket det. Det har været en væsentlig anledning til at jeg i stigende grad blev interesseret i at undersøge sammenhængen mellem fotografi, kommunikation og virkelighed og at udfordre vedtagne billeder og forestillinger, gennem at fotografere det, som alle ser men ingen lægger mærke til – som f.eks. haver, træer, menneskeskabt landskab og lossepladser i Grønland. Og at fremlægge billederne i sammenhæng med viden om det grønlandske samfund baseret på andre kilder – grønlandske aviser, planer, rapporter, statistik og diskussioner med grønlændere og andre med interesse for landet. Den lille by Narsaq i Sydgrønland er det oprindelige udgangspunkt og det centrale omdrejningspunkt for hele Grønlands-sporet. Det er blevet til Nunanga Narsaq [Mit sted Narsaq].
Grønlands-sporet har resulteret i publikationerne NERI – Mad – Food. Mad i Grønland gennem 1000 år (Hovedland 2000), Tamaviaartumik [Passion]. Haver i Grønland (eget forlag, Malmö 2006) og MANS LAND (avisformat Malmö, 2012) samt udstillingerne:
- Narsaq. Saligt er det folk, der kender frydesangen, 1992. Museer i Grønland, Nationalmuseet m.fl. i Danmark samt museer i Sverige, Norge og Finland.
- Tamaviaartumik [Passion]. Haver i Grønland, 2002. Museer i Grønland, Museumscenter Aars med flere i Danmark og Malmö stadsbibliotek.
- Eqqaavissuup Nunaa [Lossepladsens land], 2005. Med Nuka K. Godtfredsen og Lisbeth Valgreen. Narsaq Museum i Grønland.
- MANS LAND, 2012. Dunkers Kulturhus i Helsingborg, Galerie Pi i København og museer i Grønland.
Læs også om Tyrkiet-sporet, og Landskab-sporet.